Tag-arkiv: hyggelig

Mandage for mænd

\"MandageVi tror på, at der gem­mer sig en masse hyg­ge­lige mænd i Roskilde og omegn, som har lyst til at mødes, for­tælle røver­hi­sto­rier, hygge sig, lave noget prak­tisk og for­nø­je­ligt sam­men. Du kan være ung, ældre eller måske endda have meget liv­ser­fa­ring. Om du har en hver­dag eller en for­tid i jak­ke­sæt eller kedel­dragt, er vi ligeg­lad med. Du ved og kan sik­kert en hel masse, andre kan have glæde af. Dig vil vi der­for gerne lave noget for og med.

Vi sæt­ter kaf­fen over hver man­dag i januar kl. 9 for at se, hvad der opstår, når hyg­ge­lige — og måske lidt handy — mænd sam­les. I INSP! er der mange små og store prak­ti­ske opga­ver og større pro­jek­ter, der er brug for en hjæl­pende hånd til. Måske din?

Vi arbej­der på at etab­lere et værk­sted, hvor man kan udfolde sin kre­a­ti­vi­tet og måske selv komme med pro­jek­ter, ting og sager, som man kan få hjælp til eller nogen at dele dem med. INSP! Mad er klar til at udvikle for­plej­ning — mor­genkaffe, frokost og efter­mid­dagskaffe, der lige fal­der i mænds smag. Så der er fak­tisk ingen grund til at blive væk. Vi glæ­der os til at se dig.

Udgivet i Nyheder | Tagget eftermiddagskaffe, frokost, handy, hyggelig, mandage, morgenkaffe, mænd, værksted | 3 kommentarer

Fin start for Play

Børn og unge i alde­ren 9–19 år fik en rig­tig hyg­ge­lig lør­dag efter­mid­dag på INSP! For de fle­ste var det før­ste møde med et rig­tigt lys­bil­le­de­ap­pa­rat og for alle et møde med nye ansig­ter og navne.

Anni fra INSP! bød vel­kom­men og for­talte om sin drøm om at skabe et sejt sted, hvor man kan blande musik, film og en masse andet, finde part­nere til sine egne pro­jek­ter, få hjælp af voksne, der kan guide, men som er alt andet end “lærer-agtige”.

Knapt så mange ord, men mere spas kom da Thorbjørn fra musik­værk­ste­det gav en “gui­tar­solo” på sit hjem­mela­vede instru­ment i snor om hal­sen og spil­lede en nykom­po­si­tion på sin Gameboy. Et hej kom også fra Lilian, Andreas og Anna, der er klar som kva­li­fi­ce­rede lege­kam­me­ra­ter i vok­sen­stør­relse i de andre værksteder.

Så blev det ende­lig tid til at lege med lys­bil­le­der og eks­pe­ri­men­te­rer med at sætte lyd og levende bil­le­der på!

\"Fin

Udgivet i Play | Tagget andreas, anna, børn, gameboy, guitarsolo, hyggelig, legekammerater, lilian, lysbilledeapparat, musikværkstedet, projekt, sted, thorbjørn, unge, værksteder | Skriv en kommentar