Tag-arkiv: fællesspisning

Fællesspisning med performance 10. maj kl. 17.30

\"FællesspisningHvaffor´en kunst — performancekunst!

Uanset om du elsker per­for­man­ce­kunst eller ikke aner hvad det er, så vil vi gerne invi­tere dig til endnu en hyg­ge­lig fæl­les­spis­ning, hvor omdrej­nings­punk­tet er — ja, per­for­mance. Kom og hør om den forun­der­lige kunst, der kryd­ser kun­star­terne og oplev en aldrig prø­vet før per­for­mance af mul­ti­kunst­ne­ren Thorbjørn Nyander Poulsen, det unge band Table for Six, dan­se­ren Jonatan Rangan Bühring og den erfarne bil­led­kunst­ner Karin Nelausen.

Det koster 65 kr. og 35 kr. for børn. Tilmelding til sringstrom@gmail.com senest den 9. maj.

Fællesspisningen afvik­les i et nyt sam­ar­bejde mel­lem Museet for Samtidskunst og INSP! Et fol­ke­ligt møde mel­lem etab­le­ret kul­turin­sti­tu­tion og nys­ger­rige græsrødder.

Anledningen er, at Museet for Samtidskunst for andet år i træk afvik­ler ACTS– festi­va­len den 16.-17. juni 2012, hvor Musicon fyl­des af per­for­man­ce­kunst for både ken­dere og nys­ger­rige. Direktør Sanne Kofod Olsen, samt Mette Truberg Jensen og Søren Kvintel Jensen fra museet for­tæl­ler om festi­va­len og give eksemp­ler på, hvad per­for­man­ce­kunst går ud på, inden det går løs med mad og live performance.

Udgivet i Mad | Tagget ACTS, fællesspisning, Jonatan Rangan Bühring, Museet for Samtidskunst, performance, Table for Six, thorbjørn | Skriv en kommentar

Dansens Dag på INSP!

\"DansensSå skal der dan­ses, Roskilde!
 
Vær klar til en hel dag på INSP! fra mor­genkaffe kl. 10 til aftens­mad med alt fra fla­menco for børn til mave­dans, dansk fol­ke­dans til street dance wor­ks­hop, kur­disk dans til salsa og så selv­føl­ge­lig dan­sens dag dan­sen. Det hele hand­ler om at sam­les om dan­sen — børn, unge, voksne og ældre, fra hele byen og hele verden. 
Vi afslø­rer om kort tid det ende­lige pro­gram, men der bli­ver mas­ser af mulig­hed for at danse med — eller bare kigge på og nyde andre danse.
 
Udgangspunktet er hver time, ny dans og hele dagen mulig­hed for at købe dej­lig mad og drikke hos INSP! Mad. Vi slut­ter med fæl­les­spis­ning fra kl. 17 og fri dans for dem, der bare ikke kan holde op med at danse igen. Det koster 65 kr. at være med til fæl­les­spis­ning og man kan alle­rede nu melde sig til på insproskilde@gmail.com.
Udgivet i Art | Tagget Dansens Dag, flamenco, folkedans, fællesspisning, mavedans, morgenkaffe, street dance | Skriv en kommentar

Fire forfattere til fællesspisning den 26. februar kl. 16

\"FireForfatteren Simon Fruelund med den anmel­der­ro­ste nye roman, Panamericana, invi­te­rer tre for­fat­ter­kol­le­ger til at skabe en intens og poe­tisk fæl­les­spis­ning.  Mød Thomas Boberg, Lars Skinnebach og Olga Ravn i en ny blan­ding af inter­view, oplæs­ning og ind­dra­gelse af publi­kum.   Tre har en rela­tion til Roskilde og alle fire en rela­tion til hin­an­den – kom og find ud af hvilken.

Efter et kig ind i poesien og lit­te­ra­tu­rens ver­den spi­ser vi sam­men ca. kl. 18.30. Du får poesi og mad for 80 kr./unge under 25 år kun 60 kr.

Tilmelding på insproskilde@gmail.com og senest den 22. februar 2011.

Arrangementet var­mer op til, at vi over fire man­dage i marts skri­ver Roskilde ind i Simon Fruelunds kom­mende bog om en tog­rejse fra Kalundborg til Øster­port. Har du en for­fat­ter i maven, lyst til at lære at skrive kre­a­tivt og måske bidrage til et portræt af dem, der sti­ger på i Roskilde, kan du alle­rede nu til­melde dig WE DO ART-workshops kl. 19–21 den 5. marts, 12. marts, 19. marts og 26. marts på INSP!

Statens Kunstråds Litteraturudvalg, Forfattercentrum, har ven­ligst støt­tet arrangementet.

 

Udgivet i Mad, Nyheder | Tagget forfattere, fællesspisning, inddragelse af publikum, interview, Lars Skinnebach, litteratur, mad, Olga Ravn, oplæsning, poesi, SImon Fruelund, Thomas Boberg | Skriv en kommentar

Fællesspisning og teater 16. februar kl. 17.30

\"FællesspisningKender du hel­ler ikke så meget til moderne dans, men er nys­ger­rig? Kunstnerisk leder, dan­ser og koreo­graf Thomas Eisenhardt kry­drer denne fæl­les­spis­ning med histo­rien om, hvor­dan en moderne dan­se­fo­re­stil­ling bli­ver til. Fra ideen til en fore­stil­ling opstår, pro­ces­sen og slut­pro­duk­tet. Fra inspira­tion over kunst­ne­risk kaos til kul­tu­ro­p­le­velse på Danmarks ene­ste egns­dan­se­te­a­ter, Åben Dans.

Efter maden går vi sam­men til Musicon for at se vok­sen­fo­re­stil­lin­gen ‘Butterflies´. En fore­stil­ling om, hvor­dan man ram­mer en fly­vende som­mer­fugl med en boksehandske.

Det er INSP! Mad og Art, der i sam­ar­bejde med Åben Dans står bag arran­ge­men­tet, hvor du får mad, histo­rier og en tur i tea­tret for kun 100 kr./150 kr. for ikke-medlemmer af INSP! Tilmelding nød­ven­dig på insproskilde@gmail.com og senest den 14. februar 2011. Læs mere på insp-roskilde.dk eller Facebook INSPRoskilde. Vi er også altid åbne for nye med­lem­mer. Du fin­der INSP! ved at køre op ad ram­pen fra Køgevej og om bag­ved til den sorte tilbygning.

 

Udgivet i Mad | Tagget åben dans, fællesspisning, mad, moderne dans, Musicon, teater, Thomas Eisenhardt | Skriv en kommentar

Mad og montage den 29. januar

\"MadSlå ørerne ud og kom til en stille fæl­les­spis­ning søn­dag den 29. januar kl. 17. I Roskilde bor en mand, der lever af at lave lyd­mon­ta­ger. Han for­mid­ler men­ne­skers liv i lyd­bil­le­der. Kom og lyt, mærk og få stof til eftertanke, når Kenn Carlsen – bedre kendt som Lydcarlsen — sæt­ter sce­nen for en ander­le­des fæl­les­spis­ning for unge, voksne og ældre.

Vi begyn­der fæl­les­spis­nin­gen med sam­men at høre mon­ta­gen ”Måltidet” – om at spise i ensom­hed og sam­men med andre. Du kan alle­rede nu få en lille smags­prøve på Lydcarlsen.dk. INSP! Mad ser­ve­rer bag­ef­ter mad, der ikke lar­mer, men giver mulig­hed for ind­holds­rige sam­ta­ler over bordet.

Mens vi ven­ter på kaf­fen, for­tæl­ler Lydcarlsen mere om at arbejde med lyd­bil­le­der og afspil­ler en sid­ste mon­tage ”Jeg for­try­der hele mit liv”. Bliver du inspi­re­ret til selv at lave lyd­for­tæl­lin­ger, kan du høre mere om og til­melde dig wor­ks­hops på INSP! i foråret.

Du får mad og mon­tage for 90 kr. Tilmelding nød­ven­dig på insproskilde@gmail.com og senest den 27. januar 2011. Læs mere på insp-roskilde.dk eller Facebook INSPRoskilde. Vi er også altid åbne for nye med­lem­mer. Du fin­der INSP! ved at køre op ad ram­pen fra Køgevej og om bag­ved til den sorte tilbygning.

Udgivet i Mad, Nyheder | Tagget fællesspisning, Lydcarlsen, lydmontage, mad, måltid, workshops | Skriv en kommentar

Hjælp INSP! Mad på vej

\"HjælpSocial– og Integrationsministeriet har bevil­get 500.000 kr. til INSP! Mad. Sammen med mid­ler fra Roskilde Kommune og Roskilde Festival er vi der­for kom­met meget tæt­tere på at rea­li­sere drøm­men om et ander­le­des spi­se­sted for alle på INSP! Vi sat­ser på åbning i marts 2012.

Vi er i fuld gang med at opgra­dere køk­ke­net til et egent­ligt pro­duk­tions­køk­ken og finde de helt rig­tige pro­fes­sio­nelle og fri­vil­lige til at hjælpe den nye virk­som­hed i gang. Den 12. januar kl. 17–22 hol­der vi wor­ks­hop om, hvor­dan vi får alle vores ideer rea­li­se­ret og prak­tisk skruer drif­ten af INSP! Mad sam­men, så det både er sjovt i køk­ke­net og en dej­lig ople­velse at være gæst i Folkerummet. Vil du være med, så send en mail til Susanne på sringstroem@gmail.com.

Ligger du inde med køk­ke­nud­styr, du ikke bru­ger — gerne i stor stør­relse, tager vi imod dona­tio­ner af alle slags. Vi mang­ler lidt af hvert. Udstyr til bryl­lup­skage har vi fra et ple­je­hjem, så det mang­ler vi ikke!

Du kan også hjælpe INSP! Mad ved at del­tage i vores fæl­les­spis­nin­ger og øvrige arran­ge­men­ter, hvor vi på fri­vil­lig basis prø­ver ideer af og bli­ver klo­gere på, hvad der skal være ker­nen i den nye virksomhed. Og har du alle­rede været med, så del gerne din ople­velse med os, så vi får alle erfa­rin­ger i spil og kan komme godt fra start.

Den nye virk­som­hed føl­ges af Center for Socialøkonomi og etab­le­res i sam­ar­bejde med Integrationsnet, der skal støtte opkva­li­fi­ce­rin­gen af nydan­ske kvin­der. Vi er så hel­dige, at Restaurant Mumm — i vores øjne — Roskildes bed­ste restau­rant har sagt ja til at være men­tor­virk­som­hed for INSP! Mad. Kenneth og Pia deler ud af deres viden og erfa­ring med at starte køk­ken op og drive restau­rant. Vi kan ikke takke nok for den hjælp.

Udgivet i Mad, Nyheder | Tagget anderledes spisested, fællesspisning, køkkenudstyr, mumm, nydanske kvinder, Social- og Integrationsministeriet, Socialøkonomisk virksomhed | Skriv en kommentar

Fællesspisning foråret 2012

Har du lyst til at møde nye men­ne­sker, spise i ufor­melle ram­mer og få inspira­tion med hjem? Fra januar til juni 2012 kan du være med til fæl­les­spis­ning på INSP! I bed­ste fol­ke­køk­ken­stil ser­ve­res mad til både børn, unge og voksne og til en rime­lig pris. Hver fæl­les­spis­ning er kry­dret med en ople­velse at være fæl­les om.

På insp-roskilde.dk eller under INSPRoskilde på Facebook kan du læse mere om tids­punkt og tema, når der åbnes for til­mel­ding til den enkelte fæl­les­spis­ning på insproskilde@gmail.com.

Første fæl­les­spis­ning i det nye år er den 19. januar kl. 18, hvor temaet er ‘Det sjove fol­ke­køk­ken´ med besøg af stand-up komi­ker Sebastian Dorset. De næste fæl­les­spis­nin­ger er 29. januar, 16. og 26. februar, 15. og 25. marts, 19. og 29. april, 10. og 20. maj, 17. og 23. juni. Der er begræn­set plads og de er alle­rede popu­lære, så vi anbe­fa­ler, at du er hur­tig med tilmelding.

Udgivet i Art, Mad | Tagget Art, folkekøkken, fællesspisning, mad, Sebastian Dorset | Skriv en kommentar