-
Kalender
Hvad er INSP! Art
INSP! Art er vores bud på, hvordan vi skaber et inspirerende møde mellem publikum, kunstner og formidler, hvor man skaber noget sammen. Her tør kunstneren bringe sig selv i spil og åbne sit univers for publikum, der inspireres til at se på verdenen med nye øjne, får lyst til at skabe selv eller opsøge kunst alle mulige andre steder.
Vi tror på, at kunsten kan gøre en forskel for mennesker, hvis publikum kan komme så tæt på, at den kan mærkes.
Eksperimenter
Vi eksperimenterer med form og indhold, forskellige kunstneriske retninger og forskellige grader af publikumsinddragelse. Vi laver både enkeltstående oplevelser og længerevarende forløb.
Åbningstider
INSP! Art laver lejlighedsvise workshops. Følg med her på hjemmesiden og på Facebook, hvornår der næste gang sker noget. Vi laver også særarrangementer og –forløb for både virksomheder og private. Kontakt os for nærmere aftale.
Priser
Der vil være en deltagerbetaling til INSP! Art arrangementer. Denne dækker udgiften til materialer og kunstnerens og/eller formidlerens honorar.
Kontakt
Køgevej 4–6
4000 RoskildeINSP! Mad: 51 15 46 77
INSP! i øvrigt: 21 39 90 09E-mail: insp@insp.dk
INSP! Art: art@insp.dk
INSP! Mad: mad@insp.dk
INSP! Play: play@insp.dk
INSP! Sustain: sustain@insp.dkLæs mere om
Nyhedsarkiv
- september 2012 (5)
- august 2012 (7)
- juni 2012 (5)
- maj 2012 (4)
- april 2012 (10)
- marts 2012 (8)
- februar 2012 (6)
- januar 2012 (7)
- december 2011 (8)
- november 2011 (5)
- oktober 2011 (4)
- september 2011 (6)
- august 2011 (12)
Tags
andreas anna billeder børn dans dialog eksperimentere film folkekøkken formidler frivillige frokost fællesspisning genbrugsmaterialer gimle hyggelig ideer INSP! Art INSP! Mad inspiration koncert kreativ kunstfestival kunstner lilian lyd mad morgenkaffe mumm musik oplevelse Play by day Play By Night projekt publikum roskilde Roskilde Festival samarbejde thorbjørn tilmelding unge virksomhed WE DO ART workshop åben dansWordPress
Maleri/collage med Mia Willaume
INSP! Art indleder nyt samarbejde med lokale kunstnere for at fremme det billedkunstneriske miljø på INSP! Vi eksperimenterer med at skabe en fælles platform for aktiviteter. Første eksperiment i en række af flere er denne maleri/collage workshop med Mia Willaume.
Kurset vil tage udgangspunkt i et fælles oplæg. Derefter arbejder den enkelte selvstændigt med oplægget i forhold til sit eget udtryk. Kurset vil i høj grad have eksperimenterende karakter og vil kombinere teknikker indenfor collage, tegning og maleri. Begge dage kl. 10–16. Materialeliste sendes ud inden kursusstart.
Pris: 1950 kr. inkl. kaffe/thé og kage/sødt. Tilmeld dig inden 1. oktober og opnå 300 kr. i INSP!-premiererabat. Kurset koster da 1650 kr.
Bindende tilmelding til info@miawillaume.dk Yderligere info kan fås ved henvendelse til Mia Willaume på mail eller mobil 27348228.
Alle kan deltage!
Kunstfestival den 8.-9. september
Kom gratis til WE DO ART materiale-laboratorium på INSP! mellem kl. 11–17 begge dage.
I anledning af Roskildes kunstfestival ”Kunsten i højsædet”, holder INSP! Art åben sandkunst-workshop under ledelse af keramiker Helle Hove, som i forsommeren udførte det anmelderroste ”Sandtæppe” i Rundetårns store udstillingssal. Nu tager hun sandet med til Roskilde.
Arbejder du selv kreativt, arbejder du med børn og kreativitet eller er du bare nysgerrig – så kom forbi i det åbne sand-laboratorium. Der skal eksperimenteres med strandsand – både ved at tegne med det og ved at blande bindemidler i det, så man kan modellere faste, blivende former.
Keramiker Helle Hove, der i januar modtog Amdrupprisens Talentpris i Roskilde Kunstforening, står i spidsen for eksperimenterne. Det handler ikke om sandskulpturer, hvor man hugger figuren ud af store sammenpressede blokke, men derimod om teknikker, man selv kan bruge hjemme ved køkkenbordet. ”Vi skal nytænke på workshoppen” fortæller Helle Hove. ” Jeg ved, at jeg kan skabe holdbare former med strandsand og klister, og i fællesskab skal vi videreudvikle og udforske metoderne og afprøve mulige kunstneriske udtryk”. Det er tanken, at eksperimenterne dokumenteres og samles i en vidensbank, som alle efterfølgende kan lade sig inspirere af.
Man kan komme forbi og deltage så længe man har lyst og i anledning af kunstfestivalen er det gratis. WE DO ART er støttet af Kulturpuljen Roskilde Kommune. Du kan købe kaffe og kage hos INSP! Mad.
Orange Route fredagscafé på INSP!

INSP! byder velkommen til fredagsbarer hver fredag op til Orange Route i dagene op til Roskilde Festival 2012
Vær med til at skabe Orange Route som hele byens fest!
På det gamle skoleslagteri inviterer INSP! i maj og juni alle byens børn, unge, voksne og ældre til hyggelige fredage mellem kl. 16 og 19.
Fredagscafeerne byder på muligheden for at møde nye mennesker og lave sjove ting sammen. INSP! Mad holder åbent med mulighed for let og lækker aftensmad eller godt at drikke.
Over syv fredage ser vi, hvor meget Orange Route vi kan nå at skabe, inden vi åbner ruten med en fælles havefest den 1. juli.
Programmet:
Fredag den 11. maj kl. 16–19
Vi bygger fredagscafeen og et indbydende mobilt udemiljø. Kom hvis du kan med noget værktøj, pensler og planter eller drømmer om at kunne.
Fredag den 25. maj kl. 16–19
Vi går amok i tekstiler for at sætte orange farve på byen. Kom hvis du elsker at designe, trykke, strikke og sy eller du har lyst til at prøve.
Fredag den 1. juni kl. 16–19:
Vi laver et kunstværk i hundrede– eller måske tusindvis af små dele, der kan række langt ud i byen. Kom hvis du er lille eller har en kunstner i maven.
Fredag den 8. juni kl. 16–19
Vi filmer, laver bio og skaber en portrætfotoserie af folk i Roskilde. Kom hvis du gerne vil stå foran eller bagved kameraet eller vil indvie den orange biograf.
Fredag den 15. juni kl. 16–19
Vi eksperimenterer med at lave festivalbycykler, der kan bringe nyt liv i gadebilledet. Kan du noget med gamle cykler eller har du én, du vil donere, så kig forbi.
Fredag den 22. juni kl. 16–19
Vi leger med lyden af orange og lægger det endelig program for havefesten. Kom hvis du elsker at synge og spille eller har et stort organisationstalent.
Fredag den 29. juni kl. 16–19
Vi lægger sidste hånd på det hele, drøner rundt i byen og slutter af med at fejre resultatet.
Søndag den 1. juli kl. 12– ?
ORANGE ROUTE åbner med havefest på INSP!
Har du, din forening eller virksomhed andre ideer og bidrag til Orange Route, så kan du til hver fredagscafé møde folkene bag Orange Route til en snak om, hvordan du eller I griber det hele an.
Er du mand med tid i overskud, kan du hver mandag i maj og juni drikke morgenkaffe på INSP! kl. 9 og være med til at forberede fredagscafeerne.
Du kan følge arbejdet skride frem på Facebook!
Dansens Dag på INSP!
WE DO ART med Visti Bergholt 28. april
Mød kunstneren Visti Bergholt den 28. april 2012 kl. 10–16 på INSP! Køgevej 4–6, Roskilde.
Visti Bergholt åbner for praktiske eksperimenter med forskellige materialer og nye udtryksformer. I løbet af dagen når kunstner og publikum frem til et fælles udtryk, som vil blive udstillet på INSP! og være et af de projekter INSP! bidrager med til kunstfestivalen i september 2012, hvor vi udfordrer med spørgsmålet: Hvad er kunst? Du kan læse mere om Visti på www.vistibergholt.dk.
Workshoppen henvender sig til alle, der er nysgerrige og har lyst til en kreativ oplevelse og udfordring. Det kræver ingen forkundskaber — kun masser af gå på mod. Workshoppen er en del af ti eksperimenter med nye møder mellem publikum og kunstner, som støttes af Kulturpuljen i Roskilde Kommune.
Der er begrænset antal pladser, så skynd dig at tilmelde dig på karinnelausen@live.dk inden d. 20 april. Skriv ”workshop” i emnefeltet. Det koster 150 kr. at deltage. Du vil modtage en mail med vores kontonr., som du kan overføre pengene til, når du er blevet tilmeldt workshoppen. Pengene skal overføres inden d. 20. april. Til gengæld sørger vi for let frokost, kaffe, te og snacks i samarbejde med INSP! Mad. Vi glæder os til at se dig til en rigtig spændende og anderledes dag.
Ung Jazz workshop
Kom til workshop med tre fantatiske musikere: Emil de Waal, Søren Kjærgaard og Gustaf Ljunggren. 
Lørdag d. 17. marts kl. 18–21 inviterer Ung Jazz Roskilde til workshop med Emil de Waal+ Søren Kjærgaard og Gustaf Ljunggren.
Til workshop’en vil orkestret fortælle om deres musik og deltagerne vil få mulighed for at stille alle tænkelige spørgsmål og ikke mindst at spille med orkestret!Som medlem af Ung Jazz Roskilde er arrangementet gratis! Prisen for ikke-medlemmer er 50 kr.
Der er mulighed for at købe mad fra kl. 17.30. Pris: 65 kr. Tilmelding senest 12/3 til ungjazzroskilde@gmail.com. Se mere her.
Art Attack 2+1
Billedkunstner, scenograf og illustrator David Lewis kickstarter billedkunsten på INSP! med en ‘hands-on´ workshop over tre gange, som udfordrer selve din definition af visuel ´storytelling´ – uanset om du udtrykker dig i malerier, illustrationer, skulpturer, street art, installationer eller performances.
ART ATTACK 2+1 kulminerer sidste dag med en udstilling og event i Folkerummet på INSP! Hvem ved måske en fest?
Plads til både erfarne kunstnere og performere og nybegyndere, unge og voksne. Gratis for medlemmer af INSP!, ellers er prisen 100 kr., som betales ved første session. Tilmelding på insproskilde@gmail.com, så vi nogenlunde ved, hvor mange der kommer.
Tirsdag den 13. marts og 20. marts kl. 17–21, samt lørdag den 24. marts kl. 12 -
WE DO ART med forfatteren Simon Fruelund
Vær med til at skrive Roskilde ind i forfatteren Simon Fruelunds kommende roman, der skildrer en togrejse fra Kalundborg til Østerport en januar morgen.
Vi mødes til kreative skriveworkshops over fire mandage i marts, hvor Simon Fruelund åbner sit kunstneriske univers, fortæller om arbejdet med sin nye bog og inviterer dig til at skrive med på den. Simon Fruelund er ikke kun anmelderrost forfatter, men også erfaren forlagsredaktør. Det giver dig mulighed for at få kritik, du kan bruge til noget, når du skriver.
Vi mødes den 5/3, 12/3, 19/3 og 26/3 2012 alle gange kl. 19–21 på INSP! Køgevej 4–6 (det gamle skoleslagteri), Roskilde. Du skal bare op ad rampen og om bagved til den sorte tilbygning. Det koster 200 kr. at være med — og kun 100 kr. hvis du er under 25 år, som betales første gang. Tilmelding på insproskilde@gmail.com senest 2/3 2012.
WE DO ART er en serie af samlet 10 workshops, hvor vi udfordrer og udvikler ideen om INSP! Art. Det handler om at skabe nye møder med forskellige kunstformer og et unikt samskabende møde mellem publikum og kunstner. WE DO ART er støttet af Kulturpuljen i Roskilde Kommune og kører gennem hele 2012.
Walk on the wild side
Søndag den 19. februar kl. 10– 15.30 på INSP! kan du komme helt tæt på kunsten og kunstneren, når vi holder den første WE DO ART–workshop for unge og voksne. Kenn Carlsen arbejder med lyd, og nu får du mulighed for at lege med, når vi sammen skaber et værk med billeder i lyd hentet fra os selv, hinanden og det vi møder, hvor vi går.
Få en anderledes oplevelse, der inspirerer til at lægge mærke til alt det, du måske overser, når du bevæger dig rundt i byen og mellem mennesker.
Dagen starter på INSP! med morgenkaff e og lydbiograf med Lydcarlsens montager og ender samme sted til en lidt sen frokost, inden vi lytter til vores fælles lydværk. Derimellem bringer dagen dig – on the wild side — på en usædvanlig gåtur i området på den anden side af banen. Du får følgeskab, overraskelser og udfordringer undervejs, men husk varmt og praktisk tøj til en god lang gåtur.
Du får det hele for kun 100 kr. Hvis du inviterer én, der er enten 20 år ældre eller yngre end dig, så kommer han/hun med til halv pris. Vi slår et slag for oplevelser, der binder sammen på tværs af generationer – så tag far eller mor, bedste eller barnebarn med til en kreativ fællesoplevelse.
Tilmelding på insp-roskilde@gmail.com.
Fællesspisning foråret 2012
Har du lyst til at møde nye mennesker, spise i uformelle rammer og få inspiration med hjem? Fra januar til juni 2012 kan du være med til fællesspisning på INSP! I bedste folkekøkkenstil serveres mad til både børn, unge og voksne og til en rimelig pris. Hver fællesspisning er krydret med en oplevelse at være fælles om.
På insp-roskilde.dk eller under INSPRoskilde på Facebook kan du læse mere om tidspunkt og tema, når der åbnes for tilmelding til den enkelte fællesspisning på insproskilde@gmail.com.
Første fællesspisning i det nye år er den 19. januar kl. 18, hvor temaet er ‘Det sjove folkekøkken´ med besøg af stand-up komiker Sebastian Dorset. De næste fællesspisninger er 29. januar, 16. og 26. februar, 15. og 25. marts, 19. og 29. april, 10. og 20. maj, 17. og 23. juni. Der er begrænset plads og de er allerede populære, så vi anbefaler, at du er hurtig med tilmelding.
