Mandage for mænd

\"MandageVi tror på, at der gem­mer sig en masse hyg­ge­lige mænd i Roskilde og omegn, som har lyst til at mødes, for­tælle røver­hi­sto­rier, hygge sig, lave noget prak­tisk og for­nø­je­ligt sam­men. Du kan være ung, ældre eller måske endda have meget liv­ser­fa­ring. Om du har en hver­dag eller en for­tid i jak­ke­sæt eller kedel­dragt, er vi ligeg­lad med. Du ved og kan sik­kert en hel masse, andre kan have glæde af. Dig vil vi der­for gerne lave noget for og med.

Vi sæt­ter kaf­fen over hver man­dag i januar kl. 9 for at se, hvad der opstår, når hyg­ge­lige — og måske lidt handy — mænd sam­les. I INSP! er der mange små og store prak­ti­ske opga­ver og større pro­jek­ter, der er brug for en hjæl­pende hånd til. Måske din?

Vi arbej­der på at etab­lere et værk­sted, hvor man kan udfolde sin kre­a­ti­vi­tet og måske selv komme med pro­jek­ter, ting og sager, som man kan få hjælp til eller nogen at dele dem med. INSP! Mad er klar til at udvikle for­plej­ning — mor­genkaffe, frokost og efter­mid­dagskaffe, der lige fal­der i mænds smag. Så der er fak­tisk ingen grund til at blive væk. Vi glæ­der os til at se dig.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder og tagget eftermiddagskaffe, frokost, handy, hyggelig, mandage, morgenkaffe, mænd, værksted. Bogmærk permalinket.

3 Kommentarer til Mandage for mænd

  1. Mads skriver:

    Lyder ret hyg­ge­ligt! Helst sik­kert noget jeg godt kunne bruge, men er det vir­ke­lig som skre­vet kl. 9? Det er desværre et lidt svært tids­punkt for de fle­ste arbej­dende folk. Aftentimer?

    • Mads skriver:

      Menes der kl.21?

    • anni skriver:

      Hej Mads — und­skyld sent svar, din kom­men­tar havde “gemt” sig i WordPress. Vores man­dage er væl­dig hyg­ge­lige og ja, mæn­dene mødes fra mor­genstun­den (og vil gerne have sel­skab af endnu flere). Vi note­rer inter­es­sen for at mødes på andre tids­punk­ter og ser hvad vi kan komme op med. Vores skønne man­dags­mænd arbej­der pt. på at lave værk­ste­der og hvem siger, at de ikke kan blive til ram­men om hyg­ge­lige møder efter arbejde :-) Mange hils­ner Anni

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>